Nyheder

Læs/se sidste nyheder - klik her >>
18/10 2012 - Foredrag af Joachim Krøyer
 
 
En døvs kamp mod alkoholafhængighed – vejen til et godt liv af Joachim Krøyer

 

Dato:            Onsdag den 31. oktober 2012
Tid:                Kl.19.00 – 22.00
Sted:             Fredericia Tegnsprogsforening

Hvis jeg havde vidst hvilket dejligt et liv jeg ville få uden alkohol, - så ville jeg måske for snart 6 år siden, have holdt op med at drikke, - noget tidligere eller? Nej det tror jeg egentlig ikke! Jeg var ikke parat, eller jeg ville bare ikke stoppe med alkohol!

Jeg ville have forsat med, at klamre mig til den skøre ide, at jeg kunne lære at kontrollere og styre alkohol. For alkohol var jo mit stof. Hvor mange gange havde det (alkohol) ikke gjort mit liv til at holde ud.

Givet mig ”lykkelige” stunder, gjort mig fri for frygt, givet mig mod til at turde det jeg ellers ikke turde, sige eller gøre. Jeg turde sige noget til pigerne, måske endog kysse dem, sige noget i større forsamlinger - og være sammen med andre mennesker uden at være for genert. Jeg turde være, være mig selv, eller noget, der lignede det. Lige indtil jeg fik for meget af denne fantastiske medicin (alkohol) - for det var jo mit problem.

Jeg kunne aldrig få nok af alkohol, der giver mig lykkefølelse. Jeg hældte på i den over-bevisning, at jeg ville få det endnu bedre, i takt med den fart jeg nød alkohol …

Foredraget varer ca. 1 ½-2 timer – og der vil være mulighed for at stille spørgsmål bagefter.

Alle er velkommen.

Med venlig hilsen
Misbrugsrådgiver , Joachim Krøyer


Fredericia Tegnsprogsforening | CVR: 28 73 27 16 | Egeskovvej 3, 7000 Fredericia