Nyheder

Læs/se sidste nyheder - klik her >>
9/12 2013 - Kom og vær med til at fejre 2013!
 
 
Kom og vær med til at fejre 2013!
På mandag, den 16 december, kommer Døvefilm til Fredericia Tegnsprogsforening, for at optage deres 'Årskavalkade 2013'. Og de vil gerne ha' Jer, kære FTSF's medlemmer, med i programmet som publikum.

Årskavalkaden er et program, hvor Døvefilm ser tilbage på de ting, der er sket i 2013, samtidigt med at værterne i studiet underholder Jer og interviewer forskellige gæster. Altså et rigtigt nytårsshow.

Det foregår i Fredericia Tegnsprogsforenings lokaler mandag den 16. december fra kl 18.30 til kl 21 (Optagelserne starter præcis kl 19, hvor dørene lukkes). Døvefilm byder på kaffe/te samt en overraskelse.

Det hele kommer på tv i starten af det nye år.

Har du lyst til at være med til dette, så kontakt Tine Lind på tl@ftsf.dk eller Kim Moesby på km@deaftv.dk senest torsdag den 12. december.
 
Vi glæder os til at se jer!

Fredericia Tegnsprogsforening | CVR: 28 73 27 16 | Egeskovvej 3, 7000 Fredericia