Nyheder

Læs/se sidste nyheder - klik her >>
14/8 2014 - Nyhedsbrev august 2014
 
 
Nyhedsbrev august 2014
Sommeren er ved at være slut, vi håber alle har haft en rigtig god sommer. 
 
Allerførst vil vi gerne takke de mange frivillige, der har hjulpet til i FTSF i arbejdsweekenden, tiden efter arbejdsweekenden, håndværker dagen samt hovedrengøringsdagen - uden jer frivillige kunne projekterne ikke gennemføres. 
En af de større ændringer i FTSF er, at vi har fået nyt café område, som blev indviet fredag d. 1. august. 
 
Bestyrelsen er startet op med foreningsarbejdet for fuldt blus igen, vi har haft bestyrelsesmøde i mandags med frisk energi og klar til efteråret i FTSF. Kulturudvalget har planlagt et spændende efterår med arrangementer, dog skal det oplyses, at Bo Hårdells foredrag om Fritz Moen ikke kunne lade sig gøre i efteråret, han kommer derfor først d. 21. januar 2015. 
 
Bestyrelsen har givet grønt lys til, at der oprettes et ungdomsafdeling under FTSF. Nærmere oplysninger kommer, når de sidste ting falder på plads omkring ungdomsafdelingen. 
 
Afstemningen om Tegnsprogshusets fremtid slutter i morgen fredag d. 15. august - hvis du ikke har fået stemt, så gør det nu! 
 
Vi søger stadig frivillige til vores kiosk på Ulleruphus, send en mail til klc@ftsf.dk hvis du har lyst til at arbejde i kiosken. 
Vi kan altid bruge nye frivillige i vores udvalg - er der et udvalg, du gerne vil bidrage dit frivillige arbejdskraft i, tøv ikke med at sende en mail til bestyrelsen. Vi kan kontaktes på ftsf@ftsf.dk 
 
Onsdag d. 3. september er der arrangeret tur til Vestcentrets apotek, FTSF har også åbent for de medlemmer, der måtte have lyst til at komme til socialt samvær. 
 
 
 
 
 
 
 

Fredericia Tegnsprogsforening | CVR: 28 73 27 16 | Egeskovvej 3, 7000 Fredericia